PÅRØRENDE - BALANCEN I AT VÆRE SIN EGEN OG ANDRES KLIPPE

Livet som pårørende

Livet kan ramme os alle med udfordringer og livsvilkår, som vi helst havde været foruden.

Som pårørende til personer der mistrives, er udfordret af psykiske lidelser eller andre udfordrende livsvilkår, kan det ofte være svært at give plads til egne behov og grænser, fordi ens fokus er på den andens behov, udfordringer og sindstilstand.

Det kan føre til mange tiltag og begrænsninger, i forsøget på at imødekomme det aktuelle behov og ønsker, samt mindske de udfordringer og ubehag vedkommende lider under.

Med et kærligt og oprigtigt ønske om at hjælpe kan man, som pårørende, nemt komme til at udfylde mange roller og tilhørende opgaver, hvilket ikke i sig selv er et problem.

Problemet opstår, hvis dette foregår over længere tid og bliver på bekostning af egne behov og trivsel.

Du kender det måske i form af opgaver som at:

• Klare indkøb og husholdning
• Varetage al lægekontakt og kommunikation
• Sikre at de vedligeholder og varetager personlig pleje
• Have ansvar for økonomi
• Sørge for at de kommer i skole
• Opmuntre og berolige
• Motivere for behandlinger
• Varetage medicinering
• Hjælpe med praktiske gøren, som indkøb af gaver, samle en reol, mm.

For mange er det svært at finde en balance mellem at hjælpe de mennesker vi elsker og holder af, samtidig med at vi giver plads og tid til at mærke og imødekomme egne behov og ønsker.

Hvis ikke man finder og opretholder denne balance, kan det over tid, resulterer i en overbelastnings tilstand, i forsøget på at være der for andre.

Omsorgstræthed

Det er ikke unormalt at opleve omsorgstræthed fra tid til anden, som pårørende. Dette kan tillige gøre sig gældende i et helt almindeligt familieliv, hvor der skal varetages huslige pligter, holdes styr på aftaler og arrengementer, bringes og hentes børn, fritidsaktiviteter og meget andet. Mange oplever denne overbelastnings tilstand i form af:

• Nedsat energi
• Søvnforstyrrelser
• Nedsat fysisk og mental overskud
• Koncentrationsbesvær
• Kort lunte og pludselige vredes udbrud
• Nedsat eller øget appetit
• Øget blodtryk
• Hovedpine

Derudover medfølger der ofte også ambivalente følelser, da man har et oprigtigt ønske om at hjælpe og være der for den man holder af, samtidig med at man kan opleve frustration og vrede forbundet mod selv samme person.

Denne ambivalens afstedkommer for mange en følelse af ikke at slå til, samt en skam over den oplevede frustration og vrede. Man kommer i karambolage med sit eget følelsesliv, da man ikke føler det er okay og acceptabelt at have det sådan. Frustrationen og vreden kan også være en reaktion på en følelse af afmagt, fortvivlelse eller sorg over aktuelle omstændigheder og hvad det medfører og/eller udelukker.

Derfor kommer mange ubevidst til at overføre den oplevede frustration til andre dele eller situationer i ens hverdag, som virker mere “okay” at adressere disse følelser mod.

Det kan eksempelvis være i situationer med en kollega, som man simpelthen ikke synes passer ind, laver for mange fejl, ikke yder tilstrækkelig eller noget andet frustrationen og vreden kan rettes imod. Det kan også være en situation med et personale i en forretning, der ikke yder den service man efterspørger eller finder nødvendig. Eller hvis manden ikke har ryddet op, vasket tøj, handlet ind eller lignende, som man gerne havde set det gjort.

Der kan være en berettigelse i den uenighed der forekommer eller opstår i alle situationerne. Dog vil vores reaktion ofte være kraftigt forstærket, fordi vi har brug for at få aflad fra en indre følelses overbelastning, som er forbundet til den person vi holder af eller det livsvilkår der er blevet os pålagt.

Dit, mit og vores liv

Vi kender alle anbefalingerne om, at man skal tage sin egen redningsvest på først, inden man træder til for at hjælpe andre.

Denne symbolik kan også overføres til opgaven, som pårørende til en person i lidelse. For det kræver, at man konstant deler sin opmærksomhed mellem sig selv og den man forsøger at hjælpe.

Mange pårørende der har været i kontakt med et behandlingsteam, der er tilknyttet den person man hjælper, får ofte en besked om, at; “Du skal huske at give dig selv lov til kun at være datter/søn, mor/far, søster/bror eller ægtefælde/kæreste”.

Det virker bare så umådeligt let for andre at sige, da det ikke nødvendigvis er dem, der skal finde andre løsninger og måder hvorpå hjælpen skal varetages. Samtidig kan sådanne valg føles helt forkerte at tage, når den man holder af, har brug for hjælp.

Som pårørende bliver man derfor nemt flettet ind i det liv og udfordringer, den vi elsker gennemlever. Det falder os naturligt at forsøge og “fixe” eller fjerne problemet for dem.

Denne løsning ligger sjældent alene, indenfor vores kontrol, da vi ikke bør eller kan leve vores liv gennem andre, men skal leve vores liv sideløbende med dem vi holder af. Erkendelsen heraf kan være svær at nå frem til og acceptere, når vores opmærksomhed er rettet mod en andens behov.

Samtaleterapi til pårørende

Samtaleterapi kan hjælpe dig, som pårørende med at finde balancen mellem at være der for dem du holder af, samtidig med at du giver plads til at være noget for dig selv.

Jeg vil give dig et rum, hvor du trygt kan få lov at dele de tanker og følelser, der er forbundet med netop dit liv som pårørende. Du skal vide at jeg har den største respekt og forståelse for, hvor hårdt og krævende det kan være at være pårørende.

Det er svært at finde energi og overskud til at se nye eller alternative løsninger i en hverdag, der til tider udfordrer selv den stærkeste og mest godmodige person.

Vi skal sammen forsøge at finde, små åndehuller i din hverdag, hvor din opmærksomhed er fuldt ud rettet mod dine behov og ønsker, uden en følelse af skam, dårlig samvittighed eller bekymring.

Det er ikke et nederlag at række ud, men en hjælp til dig, så du kan blive ved med at hjælpe og være noget for dem du holder af og elsker.