Stress er et ord, der bruges af mange for at beskrive en midlertidig følelse af at være overvældet og have svært ved at overkomme aktuelle problemer, situationer eller udfordringer. Denne oplevelse tror jeg de fleste kan genkende fra tid til anden og kan være forbundet med skole, uddannelse, arbejde, familie, venner eller lignende.
Samtidig kan ordet stress også bruges til at beskrive forskellige fysiologiske reaktioner og processer der sker i vores krop, når vi:
Det er derfor en helt naturlig respons, som aktiveres når vores krop og/eller sind føler sig presset eller skal præstere.
Denne stress respons aftager, når det oplevet pres mindskes eller forsvinder, og bliver afløst af et andet system der varetager andre fysiologiske processer, som fordøjelse, hvile og restitution.
De kropslige reaktioner der kendetegner den fysiologiske stressrespons er:
Disse reaktioner forklarer meget godt, hvorfor vi sveder, ikke føler sult, har høj puls og energi, når vi befinder os i presset situationer. Det er et reaktionsmønster, der skal hjælpe og styrke os til at overkomme den oplevet udfordring.
Når den oplevet udfordring er håndteret og overstået, genoprettes balancen og det resulterer i fysiologiske processer bestående af:
De to reaktionsmønstre arbejder derfor fredeligt sammen, hvor de efter kroppen og sindets behov overtager “styringen” skiftevis fra hinanden.
Det er en vigtig detalje at forstå, at stress ikke er en sygdom. Dog lider både krop og sind en overbelastning, hvis stressresponsen primært er aktiveret i en længere periode og undertrykker systemet, der varetager fordøjelse, hvile og restitution.
Der kan være mange grunde til, at netop du måske føler dig stresset.
Årsagerne kan være mangeartede og kan ikke deles op i milde og svære udløsende forklaringer på stress. Fællesnævnerne er den personlige følelse du oplever i at være overvældet og strandet i en uønsket situation i en længere periode. Dette skaber en overbelastningstilstand i din krop og sind, som opretholder den fysiologiske stressrespons og tærer på dine kræfter, energi og overskud..
Du oplever formentlig, at du meget af tiden er opslugt af et tankemønster og tankestrømme omkring det oplevede problem og situation, i et forsøg på at analysere, finde løsninger og håndtere det. Mange mærker gener, som følger af den langvarige stressrespons i form af:
Det er helt normalt at opleve disse ting, når stressresponsen har været aktiveret i en længerevarende periode. Det vigtigste er at anerkende, hvad du føler og oplever, og at det ikke er din skyld, at du har det sådan.
Du kan nemt blive fanget i tanker om hvordan du burde tænke, føle, handle og så videre eller hvad andre mon tænker og forventer af dig. Dette hjælper dig bare ikke til at drage den selvomsorg du i første omgang har brug for, men tynger dig i stedet for.
Hvis du lige nu er fanget i denne stress følelse eller har bekymringer om, at din situation kan føre til stress, vil jeg opfordre dig til at række ud.
Det kan være en start at række ud til mennesker omkring dig, som du føler dig tryg ved og kan dele, hvordan du har det og hvad du har brug for.
Herfra kan du beslutte, hvad der ellers vil hjælpe dig til at håndtere din oplevet udfordring og stress følelse.
Det kan være du har brug for at tage kontakt til egen læge, underviser, kollega eller chef og indvie dem i din situation og behov. Det kan også være en hjælp at afsætte og prioritere tid til dig selv, hvor du hjælper din krop til at “slukke” for stressresponsen, eventuelt i form af:
Samtaleterapi kan også være en værdifuld mulighed for at finde ro og klarhed. Det kan hjælpe dig med at opdage alternative løsninger på oplevet udfordringer. Hvis du føler, at det er den hjælp du har behov for i din situation, vil jeg invitere dig til at tage kontakt. Jeg vil hjælpe dig til at finde din vej tilbage til en mere afbalanceret og tilfredsstillende tilværelse, så du oplever fornyet energi og livsglæde.