Angst for angsten

Angst er en overvældende følelse, som kan ramme alle fra tid til anden. Men for nogen bliver den en konstant skygge i hverdagen, der spænder ben og besværliggør eller helt forhindrer dig i at gøre det du ønsker.

Angst er ikke bare én størrelse, men en kompleks følelse med mange ansigtstræk. Måske kender du den, som præstationsangst, en frygt for sociale situationer, eller måske som en frygt for sygdom og generelt helbred.

Alle angstlidelser har en ting til fælles: en ukontrolleret og opslugende opmærksomhed på tanker, bekymringer og de fysiske symptomer, der følger med.

Denne intense fokus kan skabe en negativ spiral, hvor bekymringerne vokser og vokser, alt efter hvad angsten handler om. Resultatet bliver en frygt for selve angsten, hvilket ofte resulterer i endnu flere angstanfald, bekymringer og fysiske symptomer.

Mange forsøger at flygte fra eller undgå det, der skræmmer dem, i et forsøg på at minimere eller helt fjerne angsten. Det kan være du også selv har prøvet at takle din angst på denne måde, da det ofte er den løsning vores hjerne præsenterer for os, for at give en hurtig lindring og ro til kroppen.

Bagsiden af denne strategi er dog, at den kun giver en midlertidig lettelse, da bekymringer omkring hvornår den dukker op igen, hurtigt melder sin ankomst.

Den uvelkomne gæst

Det er helt normalt at føle angst i pressede situationer, da det er kroppens måde at reagere på, når vi står over for noget, vi finder svært eller skræmmende. Men for dig, der kæmper med angst, er det ikke bare en forbigående følelse.

Det er en konstant følgesvend, der kan være både overdreven og vedholdende, som en uvelkommen gæst, der aldrig tager hjem.

Når man bliver ramt af angst, kan det føles som en intens og invaliderende bølge af ubehag, der overskygger alle andre følelser, behov, fornuft og gøren.

Det er følelsen af at være fanget i en storm, der ligger helt uden for din kontrol. Du føler dig magtesløs overfor disse kræfter og det medfører en del bekymringer om hvornår den aftager og hvornår den rammer igen.

Vores bevidsthed og hjernens mønstergenkendelse

En del af menneskehjernen har evnen til konstant at observere og analysere de input den bliver præsenteret gennem vores sanser. Denne funktion er en del af vores gamle hjerne, der har eksisteret i lang tid og hjulpet mennesket til at overleve gennem historien.

Denne funktion i hjernen udgør en del af vores bevidsthed, der gennem mønstergenkendelse, skaber en ide om; hvor du er, hvad du laver og hvad du kan forvente. Fra vi bliver født, lærer vi at genkende og sammensætte mønstre, som vi udvikler på og bruger hele livet.

Det er også en nyttig funktion, hvor hjernen kan spare energi, når først den har “lagret” mønstret, så den ikke behøver at analysere og forholde sig til alle de input den konstant modtager gennem det vi; ser, føler, smager, lugter og hører.

Sammenhæng mellem vores bevidsthed, opmærksomhed og oplevet virkelighed

De billeder og mønstergenkendelser hjernen laver er ikke nødvendigvis virkeligheden hele tiden, men er afhængig af de tidligere erfaringer man har gjort sig og den mønstergenkendelse hjernen så efterfølgende har sammensat. Dette forklarer, hvorfor 2 personer kan udvikle hver deres erfaring ud fra samme oplevelse, alt efter hvilken påvirkning og følelsestilstand deres hjerne har koblet sammen og lagret.

Vores hjerne beskæftiger sig kun med det den finder nødvendigt, så det er det vi retter vores opmærksomhed mod, der eksisterer i vores bevidsthed og dermed bliver til vores oplevede virkelighed. Det betyder samtidig, at ting vi ikke retter vores opmærksomhed mod, nærmest er usynlige for os.

Jo mere du retter din opmærksomhed mod noget bestemt, des mere træner du din hjerne til at mønstergenkende netop dette, som så bliver din bevidsthed og oplevet virkelighed.

Forklaret på en anden måde kan man også sige, at når du skal se en film, så har du allerede en forventning til handlingen alt efter hvad genre du vælger. Hvis du eksempelvis skal se en gyser, så er du opmærksom og forberedt på, at der vil udspille sig scener, der har til formål at skræmme og forskrække. Denne samme forberedelse og opmærksomhed vil du ikke have, hvis du vælger en komedie.

Mønstergenkendelsen og stressrespons

Mønstergenkendelsen spiller en stor rolle, hos personer med angst. Den opmærksomhed og tid du giver dine bekymringer, kobler hjernen sammen med en reel oplevet trussel. Den trussel håndteres ved at starte en stressrespons i kroppen, der skal gøre dig kampklar. Det er derfor meget almindeligt at personer med angst oplever:

• Hjertebanken
• Sveden
• Høj puls
• Rysten
• Mundtørhed
• Forstoppelse eller diarre
• Åndenød
• Brystspændinger

Disse symptomer bliver resultatet af 2 systemer, der som udgangspunkt fungerer i fredelig sameksistens, men ved ubalance skaber ubehag hos den angste.
( Læs gerne mere om stressresponsen under afsnit om stress.)

Helbredsangst/Sygdomsangst

Det er helt normalt at have bekymringer om helbredet, enten dit eget eller hos de personer du holder af. Men hvis bekymringerne begynder at overtage dit liv, og du konstant frygter, at du selv eller nogen du holder af, bliver syg, kan det blive en altoverskyggende bekymring, som du hele tiden har et behov for at handle på.

Mange der oplever sygdomsangst, finder sig selv i at tjekke kroppen for symptomer, både bevidst og ubevidst, hele tiden. Det fører til, at du begynder at føle en oprigtig smerte eller ubehag, fordi din opmærksom låser sig fast på disse signaler og fornemmelser, og alarmere hjernen herom. Det er en ond cirkel, der kan være svær at bryde, hvis først den overbevisning sætter sig fast.

Derudover kan det skabe en mistillid og manglende tro på dig selv og andre, da du hele tiden får at vide, at du ikke fejler noget, på trods af det du oprigtigt mærker i din krop og de bekymringer du har.

Mange oplever ofte en ambivalent følelse af, på den ene side at søge information og lægehjælp for at få afklaring om sygdom, samtidig med en kæmpe frygt for at få bekræftet sine bekymringer om samme.

Du skal vide at langt de fleste af os, kan genkende og oplever de bekymringer og følelser i korte perioder gennem vores liv.

Hvis du alligevel sidder tilbage med en følelse af, at denne genkendelse ikke kun beskriver en kortere periode hos dig, men nærmere er en gennemgribende bekymring med overskyggende indvirkning på dit liv, vil jeg opfordre dig til at søge samtaleterapi.

I samtalerne vil jeg danne en ramme, hvor du føler dig tryg til at udforske og bearbejde dine bekymringer, så du kan finde nye måder at håndtere dem på. Det kan være det første skridt mod at få mere ro i sindet og forbedre din livskvalitet, som du fortjener.

Socialangst

De fleste af os kan opleve følelsen af nervøsitet, når vi befinder os i sociale situationer, som eksempelvis festlige lejligheder, hvor vi ikke kender dem vi er sammen med eller i situationer, hvor vi skal fremlægge eller fortælle noget i en større gruppe.

For nogen aftager denne følelse af nervøsitet ikke gradvist, men bliver i stedet, overtaget af en intens og invaliderende frygt.

Vi mennesker er sociale væsner af natur, da det i vores spæde oprindelse har sikret vores overlevelse. Denne betydning ligger derfor dybt i os og er forklaringen på, hvorfor vi ofte gør os store anstrengelse for “at passe ind” og være en del af “flokken”.

Frygten kan forekomme i alle mulige forskellige sociale situationer, hvor man er bange for at blive bedømt, ydmyget eller kritiseret af andre.

• Du kan være bange for at handle ind, af frygt for andre dømmer dig for det du køber.
• Du undgår fødselsdage og festlige begivenheder, da du er bange for at komme til at sige eller gøre noget forkert.
• Du spiser ikke frokost sammen med andre, af frygt for, at de ikke bryder sig om det eller den måde du spiser.

Det er ikke sikkert, at din angst er forbundet med de ovennævnte sociale eksempler, men du kan måske alligevel genkende nogle af bekymringerne.

Dine tanker kredser sig ofte om, hvordan du skal opføre dig "rigtigt". Mange med social angst oplever en intens bekymring for, hvad andre tænker om dem. De kan have en overbevisning om, at de tanker de har om sig selv også er sådan de bliver set og opfattet af andre.

Det kan blive så opslugende og kontrollerende, at du ender med at virke fraværende i samtaler, fordi dine tanker hele tiden kredser sig om, hvordan du bliver opfattet.

Når dette bliver for overvældende en udfordring forsøger de fleste at beskytte sig og håndtere det, ved at finde alternative måder at indrette sit liv og hverdag på eller undgår og fravælger situationer, der vækker disse bekymringer og tanker.

Det er en udfordring mange står med alene, hvilket kun gør det svære at håndtere.

Jeg vil derfor anbefale dig at række ud og søge hjælp til at forstå og omfavne din angst, for den kommer for et rent og inderligt ønske om at høre til.

I samtaleterapi hjælper jeg dig med at finde alternative strategier til at håndtere angsten, uden en følelse af at være alene om det. Du fortjener et liv, hvor du føler dig tryg og ligeværdig uanset hvor du er, hvad du laver og hvem du er sammen med.

Panikangst

Panikangst kan være en dybt ubehagelig og skræmmende oplevelse. Angsten rammer din krop og sind uden varsel, hvilket kan efterlade dig med en overvældende følelse af frygt og ubehag.

For mange, der har oplevet panikangst, kan angsten efterhånden knytte sig til bestemte situationer eller steder, hvor man tidligere har haft et anfald. Dette kan blive til en konstant bekymring for, at det samme vil ske igen, hvilket medfører begrænsninger i ens liv og aktiviteter, i et forsøg på at undgå nye anfald.

Angstanfaldet kan komme pludseligt og intensiteten af symptomerne kan være chokerende, i kombination med overvældende følelser af frygt og uvirkelighed.

Det kan føles som om, du er ved at få et hjerteanfald, får svært ved at trække vejret, mister kontrollen eller endda føler, at du er på vej til at dø. Det er en overvældende oplevelse, der rammer som et lyn fra en klar himmel.

Varigheden er typisk kun et par minutter, men føles som en evighed, mens det står på. Frygten kan være så intens og lammende, at det overskygger alt andet, hvilket gør det endnu sværere at håndtere.

Ofte starter et panikangst anfald med en bekymring eller en tanke, som kan virke harmløs, men som hurtigt vokser til en følelse af reel fare. Dette starter stressresponsen i din krop, der medfører en række fysiske symptomer, som blandt andet; rysten, hjertebanken, kvalme, åndenød, mundtørhed og meget andet. (Læs gerne mere om stressresponsen under afsnit om stress.)

Mange, der har oplevet panikangst, begynder at undgå situationer eller steder, der minder dem om anfaldet. For nogle hjælper det, men for andre kan det begrænse deres liv og hverdag på måder, der er svære at håndtere og isolerer dem med angsten.

Hvis du har oplevet et eller flere af disse anfald vil jeg invitere dig til at række ud. Det er vigtigt at vide, at du ikke er alene. Din oplevelse er gyldig og skal ikke underkendes.

Det er nemt at tænke og handle rationelt i “fredstid”, men en helt anden sag, når lynet slår ned i en.

I samtaleterapi skal vi sammen finde frem til de tanker og følelser der ligger bag anfaldene og den værdi du ligger i dem. Vi skal forsøge at nedbryde de barrierer du bruger, som afskærmning mod panikangsten, men som har den konsekvens at de virker begrænsende i dit liv i et omfang, der ikke længere er hensigtsmæssigt.

Vi skal sammen finde nye måder, hvorpå du kan håndtere din angst, så det er dig der kontrollerer angsten og ikke omvendt.

Generaliseret angst

Bekymringer er en naturlig del af det at være menneske og opstår ofte i forbindelse med noget der har betydning for os eller nogen vi holder af. Det kan være alt fra vores egen og andres trivsel til større samfundsmæssige emner, som klima, krig og menneskerettigheder.

Hos nogen kan disse bekymringer blive til vedvarende, overbevisende og konstante grublerier, der virker invaliderende og kontrollerende på hverdagen og livskvaliteten.

Hos personer med generaliseret angst er bekymringerne og de kropslige reaktioner, ikke kun knyttet til en ting eller situation, som eksempelvis ved helbredsangst eller socialangst. Angsten kan blive udløst af en bred vifte af bekymringer, som personen har. Bekymringerne er derfor ikke relateret til et bestemt emne, men kan handle om alt fra sundhed, økonomi, sociale situationer, krig til meget andet.

Hjernens mønstergenkendelse spiller derfor en stor rolle og får en forstærkende virkning på alle mulige bekymringer, hos personer med generaliserende angst.

Hvis man bruger film eksemplet ved generaliseret angst, så svare det til, at personer med generaliseret angst ikke har en bevidsthed om forskellen på filmgenre. I stedet opleves en konstant bekymring og en opmærksomhed, der er rettet mod at forberede sig på det næste, der skræmmer og forskrækker. Dette gør sig gældende hvad end det er en komedie, børnefilm, action eller gyser film der kigges på.

Det er derfor en meget overvældende angst lidelse, som virker selvforstærkende, da den opmærksomhed du giver dine bekymringer, sender signaler til hjernen om at rette mere opmærksomhed mod bekymringerne.

Det skaber en vedvarende oplevelse af uro, anspændthed og nervøsitet, der sammen med de fysiske symptomer nærmest afskærmer den angste fra at leve det liv der ønskes. Det resulterer i, at det næsten bliver umuligt at gøre almindelige ting, som at; gå i skole eller på job, være sammen med familie og venner, dyrke fritidsaktiviteter, handle ind, tage til fest eller fødselsdag, samt meget, meget andet.

Kan du genkende dig selv eller en du holder af i noget af ovenstående og er det noget der er taget til i en periode over 6 måneder eller længere, vil jeg opfordre til at tage kontakte til lægen.

Det er vigtigt, at du husker dig selv på, at de tankemønstre og forskellige tiltag du gør dig for at afhjælpe eller helt undgå angsten, er udviklet over tid. Derfor må du ikke forvente af dig selv, at det “bare” er noget du selv kan takle og få til at forsvinde på ingen tid.

Det kræver meget energi at lave om på vores handlingsmønstre. En energi og et overskud, som de færreste med generaliseret angst oplever, kendetegner deres hverdag.

Samtaleterapi kan være en støtte til dig, der gerne vil skabe forandringer mod et liv uden samme oplevet begrænsninger.

Tålmodighed og tryghed er grundlæggende elementer, der skal danne rammerne i samtalerne. Det skaber et udgangspunkt, hvor vi sammen finder frem til alternative måder, så du gradvist begynder at bruge din energi på det du ønsker, i stedet for at bruge energi på det du frygter og forsøger at undgå.

Du skal opleve og erfare at angsten godt kan være en del af dig, uden den skal diktere, hvem du er som person og det liv du ønsker at leve.

Kontakt mig, hvis du ønsker samtaleterapi, som dit redskab til at finde vejen tilbage til et friere liv uden angstens kontrollerede begrænsninger.